Hvad er en knitalong?

Hvad er en knitalong?

En knitalong kaldes også KAL, og det betyder, at vi samstrikker. 


Vi strikker efter den samme opskrift på samme tid, og undervejs deler vi erfaringer og holder hinanden i gang gennem opslag på Facebook og Instagram.
På den måde får vi opbygget et fællesskab, selvom vi ikke fysisk sidder sammen. Strikning hjemme i din egen stue kan blive en social aktivitet.


Måske kender du det, at du kører træt i dit strikkeprojekt, og så bliver det lagt på hylden lidt for længe. I en knitalong holder vi hinanden til ilden, og det er sjovt at vise egne fremskridt og se andres.


Nogle gange får vi slået for stort et brød op, og vi går i stå, fordi opskriften driller eller er for svær. I en knitalong er hjælpen tæt på, fordi andre er i gang med præcis samme projekt, og du kan få hjælp på Facebook eller Instagram via tekst, billeder eller video.


Vi håber, at du vil være en del af vores online fællesskab omkring strik.